Tips & Guides

Sådan planlægger du en god udflugt i naturen

Selvom du og børnene har ferie, behøver det ikke betyde, at I skal rejse udenlands for at få gode oplevelser. Der venter også en masse gode oplevelser i den danske natur. En god udflugt ud i det fri er en rigtig god aktivitet for hele familien.

En udflugt ud i det fri skal være sjovt for alle mand, og derfor er det en rigtig god ide at gøre en del ud af det.

Medbring udstyr til naturen

Når nu I skal ud i det fri og have en masse frisk luft, er det ikke helt af vejen, hvis I medbringer udstyr til naturen; det vil sige alt lige fra insektglas og sommerfuglenet til forstørrelsesglas og kikkert. Det lægger op til sjov og leg for alle, da I sammen kan udforske naturen omkring jer.

Lav en god kurv med sandwich og snacks

Der er ikke noget så godt som en udflugt med en kurv fuld af gode sager. For børnene er det nærmest halvdelen af udflugten, så sørg for at lave nogle velsmagende sandwich og snacks. Medbring også gerne juice, saft og andre gode drikkevarer, som I kan hygge jer med, når I trænger til en pause fra at udforske naturen.

Frisk luft og aktiviteter giver også sult, så derfor er det fornuftigt at medbringe rigeligt. Så er du i hvert fald sikker på, at udflugten bliver en succes på det punkt.

Hav tøj på efter vejret

For at udflugten ikke skal ende i sure miner og kolde fødder, er det en god ide at tage godt med varmt tøj på hjemmefra. Pak endelig også gerne ekstra tæpper, trøjer, sokker og sko, hvis nu I skulle gå hen og blive våde på grund af vejret. Så længe kroppen er varm, kan humøret også holdes højt, selvom det regner eller er køligt.